Nye corona restriktioner

Grundet de nye restriktioner vedtaget af regeringen, er vi desværre nødt til at lukke alt indendørs træning ned til og med d. 5. Januar 2022.

Vi håber alle får en dejlig jul og et godt nytår, og så glæder vi os meget til at se jer alle tilbage på holdene i det nye år.

Mvh Bestyrelsen, Stige Gymnastikforening

Afhentning af godteposer

Selvom vi med stor ærgrelse var nødt til at aflyse juletræsfesten i år, ville vi alligevel forsøge at sprede lidt julestemning til de yngste. Derfor stod et par nissedamer i dag klar til at dele godteposer ud til de tilmeldte børn.

Juleferie de forskellige træningssteder

Søhus hallen: Sidste træning tirsdag d. 21.12.2021 - Start igen tirsdag d. 4.1.2022 

Stige hallen: Sidste træning mandag d. 20.12.21 - Start igen mandag d. 3.1.2022 

Friskolens forsamlingshus: Sidste træning torsdag d. 16.12.2021 - Start igen mandag d. 3 januar 2022. 

Stige skole: Sidste træning d. 21.12.21 - Start igen mandag d. 3.1.2022.

Julefrokost på Seniorholdet

Mandag eftermiddag d. 8/11 havde seniorholdet byttet den sædvanlige træning ud med julestjernevandring på gartneriet Møllerhøj.

Efter den smukke gåtur blandt alle stjernerne, hyggede vi os med julefrokost, julehistorier og fællessang.

Er du vores nye formand?

Kære alle medlemmer!  Der skal være Formandsskifte i Stige GF!

Annemarie Madsen stopper som formand.

Efter 16 år i bestyrelsen, hvoraf 8 år som formand, ønsker Annemarie Madsen nu at slutte formandsarbejdet i Stige Gymnastikforening. Ny formand skal derfor vælges ved næste Generalforsamling i januar 2022.  Annemarie hopper af formandsstolen ved samme lejlighed, men understreger at hun naturligvis gerne hjælper den nye formand / den nye bestyrelse godt i gang. Interesserede er velkomne til at kontakte Annemarie for at høre nærmere på formand@gmail.com eller Tlf: 28265906

Samtidig kan meddeles, at der udover formandsposten bliver 3 pladser ledige som menige medlemmer af bestyrelsen. Til alle medlemmer inkl. instruktører og hjælpeinstruktører: Kom frit frem. Her har du chancen for at få indflydelse på din forening. Vi har det godt, der er styr på økonomien og vi hjælpes alle ad med diverse opgaver :)

Med venlig hilsen Bestyrelsen.