Hermed programmet til forårsopvisningen d. 2-4-2016.
Nyt Bestyrelsesmedlem
Så er SGF's bestyrelse endelig blevet fuldtallig.
Kim Bang-Thygesen har meldt sig som bestyrelsesmedlem i SGF.
Det er vi meget positive over og vi glæder os til et godt samarbejde med Kim.
Billede af den nye bestyrelse følger senere.
Mvh
Bestyrelsen
2 x Jubilæum i bestyrelsen
Stige Gymnastikforening (SGF) er en gammel solid forening, med rødder helt tilbage til år 1897.
Grunden til SGF’s mangeårige succes, kan blandt andet tilskrives de mange ildsjæle, som hvert år lægger mange timer i bestyrelsen for at holde hjulene i gang.
Ved årets generalforsamling d. 28-01-2016 havde vi den store ære at have to jubilarer, som begge skal have en stor del af æren for SGF’s nuværende succes.
Ingrid Andersen havde 20 års jubilæum og Anne-Marie Madsen havde 10 års jubilæum.
Bestyrelsen takker for Jeres store engagement og altid gode humør.
Ingrid Andersen, 20 års jubilæum (tv) og Anne-Marie Madsen, 10 års jubilæum (th)
Generalforsamling 2016 - Opsummering
Torsdag d. 28 Januar 2016 var der generalforsamling i SGF, med 13 deltagende medlemmer.
Efter et let måltid, blev generalforsamlingen afviklet med Marianne Esbech som dirigent.
Formandens beretning, regnskab og kontingent for næste sæson blev godkendt.
Der blev valgt ny kasserer for et år Luise Christensen.
Som nyt bestyrelsesmedlem blev suppleant Annegrete Strøger Hansen valgt.
Som ny suppleant blev Kirsten Demuth valgt.
Den sidste plads i bestyrelsen er stadig til rådighed, hvis nogen skulle have lyst til, at give en hånd med i SGF. :-)
Revisor Torben Hansen modtog genvalg,
Revisor suppleanterne Michael Larsen og Jens Jacobsen modtog også genvalg.
Bestyrelsen lovede at gøre deres bedste, for at bevarer en god og sund forening.
Under evt. blev to jubilarer markeret. Ingrid Andersen 20 år og Annemarie Madsen 10 år.
Nytårskuren i SGF
Håber alle er kommet godt ind i det nye år. I sgf er vi allerede i gang. Årets første arrangement løb af stablen søndag d. 3 Januar kl. 11.00. Omkring 120-130 friske deltagere tog trods en bidende kulde opfordringen op, til at gå/løbe 5 eller 7,5 km.
Efter en let opvarmning blev løbet, traditionen tro skudt i gang. Turen gik i stik modvind mod kanalen hvor der efter en lille sløjfe var frit udsyn til det kolde vand. Der blev løbet og gået til for at holde varmen.
I forsamlingshuset bød frivillige hjælpere på frisk smurte boller, frugt, kaffe og varm kakao. Der blev hurtigt fyldt og flere stole og borde kom til. En dejlig stemning og tryk på de varme drikke.
Fra bestyrelsens vegne takker vi løbeholdet, de frivillige i køkkenet, de frivillige hjælpere med stole/borde, samt alle bolle bagerne. Ligeledes stor tak til Spar Stige for sponsorering af frisk frugt.
En rigtig dejlig dag og en god start på det nye år.
Husk alle vores hold er pr. 1. 1. 2016 sat ned til halv pris.
Vh
Bestyrelsen





Generalforsamling
Stige GymnastikForening afholder ordinær generalforsamling på Stige Skole.
Torsdag d. 28-01-2016 kl. 19.00
Ny hjemmeside
Vi har netop lanceret en ny hjemmeside, som vi håber falder i god smag hos både medlemmer og instruktører.
Samtidigt vil vi benytte lejligheden til at ønske alle en god jul. :-)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Nytårskur
Bestyrelsen vil gerne ønske alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Husk vi starter op igen allerede Søndag d. 3. januar med Nytårskur - kl. 11 ved friskolen. Vi starter med en løbe eller gåtur, hvorefter der vil være lidt at spise og drikke. Så tag vennerne i hånden og mød op til et par hyggelige timer. Det er gratis.