Så er det ved at være tid til den årlige nytårskur! Vi håber på at se jer!
Juletræsfest i Stige Gymnastik Forening
Søndag d. 17. november afholdte vi Juletræsfest i Stige Gymnastikforening, og sikke en opbakning!
Det har været en dag fyldt med lege, sang, dans, julehygge, æbleskiver og julemandsbesøg ❤️ Vi er utroligt glade for den store opbakning, der har været til arrangementet! Tusind tak for alt det flotte julepynt, det gemmer vi til næste år hvor I kan finde det på juletræet🎄
Vi håber at I har nydt dagen lige så meget som os!
Nedenfor ser I nogle stemningsbilleder fra træpyntning til nissebande til leg og dans om det flotte træ😉
P.S. Hvis I vil have fjernet et billede, bedes i om at skrive en privat besked, så bliver det taget ned.
Juletræsfest i Stige Gymnastikforening
Skal I med til årets Juletræsfest hos Stige Gymnastikforening?
Så tjek lige det her ud ❤️ 🎅🏽
En anderledes gåtur - Onsdag den 16/10 2019 kl. 17 – 18.30 fra Søhus Boldklub
Kom og vær med til en anderledes og sjov gåtur med indlagt træning.
Turen varer 1 ½ time inkl. op/nedvarmning og sjove aktiviteter undervejs.
Målet med turen er at alle kan være med og har det sjovt og får pulsen op.
Det er et tilbud for alle og kræver kun gode sko og tøj efter vejret.
Vi håber rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet og glæder os til at se jer.
Anne Grethe Krogh og Gunde Jepsen
Hvorfor gangmotion
. Nemt og let tilgængeligt
. Kan dyrkes alle steder
. Kræver ikke specialudstyr
. Lav skades risiko
. Fysisk sundhed
. Mental sundhed = alt det der gør livet værd at leve
”Dine gåture stabiliserer humøret, bidrager til velvære og glæde og påvirker angst, stress og koncentrationsevnen positivt”
Kilde: Bente Klarlund Pedersen, professor
Jumping Fitness starter i SGF
Nu er det ved at være tid til Jumping Fitness - Stige Gymnastikforening
Tilmeldingen åbner den 13. Oktober, hvor I kan tilmelde jer på hjemmesiden. Holdet er et tilmeldingshold, hvilket betyder, at man skal tilmelde sig fra gang til gang så vi får mest ud af trampolinerne. Træningerne foregår i Søhushallen hver onsdag fra 17.30-18.30.
Vi glæder os til at starte Jumping Fitness op i Stige Gymnastikforening sammen med jer! Det kan kun blive godt 🤩
For at holde jer opdateret på træninger, events, tilmelding, aflysninger og andre gode informationer, så følg siden: Jumping Fitness - Stige Gymnastikforening
Vh Trænerteamet
Nyt mor, far barn hold!
Hej Alle!
Da vores Spirrevippernehold alle er fyldt op og har haft lange ventelister, har vi oprettet et nyt hold for mor, far og barn.
Spirrevipperne 4 træner torsdag 17.30-18.30 på Stige Friskole, hvor der skal leges, tumles og springes for fuld skrue. Alle mellem 2 og 3 år er velkomne, sammen med deres forældre. 🤸🏼♂️
Vi glæder os til at se jer til en svedig time, så husk drikkedunken!🤩
Instruktør til ekstra mor, far barn-hold søges
Kære alle!
Som tidligere nævnt, så ruller tilmeldingerne ind, hvilket vi her her i foreningen er helt vildt glade for!
Dette betyder dog, at vi har fået nogle meget lange ventelister på vores populære mor, far barn hold. Vi håber nu, at en af jer vil have tiden og lysten til, at være instruktør på et nyt mor, far barn hold, så alle kan få chancen for at gå på et gymnastikhold i denne sæson🤩
Hvis det lyder som noget for dig eller en du kender, så tøv ikke med at skrive eller ringe til nedenstående nr🤗
En kæmpe tak til alle vores nuværende instruktører og selvfølgelig også kommende
Sæsonprogram 2019/20
Søndag d. 18 august åbner vi for tilmelding til den nye sæson! Skynd dig, der er begrænset pladser på holdene.
