Hallo - hallo! Danmark åbner nu langsomt op - det samme gør vi i Stige GF 🙂!  

Vi følger Sundhedsstyrelsens og DGI's anbefalinger og starter udendørs gå-motion fra næste uge, med max. 9 deltagere på hvert hold + 1 instruktør:

Hold 1: Mandag morgen kl. 9 - 10.15  - første gang mandag 4.5.2020; mødested bag Stigehallen.

Hold 2: Onsdag eftermiddag kl. 17.15 - 18.30 - første gang onsdag 6.5.2020; mødested v fodboldbanen bag Søhusskolen.

Samme deltagere hver gang, på hvert hold og dermed:  kun deltagelse, såfremt du er tilmeldt. 

Instruktør medbringer håndsprit, som alle SKAL benytte inden start.  Vi holder 2 m's afstand til hinanden og undgår kropskontakt. 

Hver gang indledes med opvarmning / styrke / stræk  = god "gang i kroppen".  Gåture i raskt tempo i området Søhus-Stige og omegn (Lumby, Næsby, Kirkendrup, Åløkke). Kun ture længere væk, hvis enighed herom. 

Du har tøj på efter vejr og vind, især gode gå-sko og medbringer selv vand. OBS! Du skal blive hjemme, hvis du på nogen måde føler dig sløj!

Pris: 200,- kr for 8 gange i maj-juni måned.  Tilmelding og betaling via hjemmeside, www.stigegf.dk.  Skynd dig - "først til mølle":)

Instruktør: Anne Grethe Krogh, fysioterapeut, tlf. 28959864 

VEL MØDT - det bliver DEJLIGT !!

OBS OBS OBS!! Vores forårsopvisning i Stigehallen d. 28.3.2020 AFLYSES!!

Kære alle medlemmer, instruktører, hjælpeinstruktører og forældrehjælpere i Stige Gymnastikforening!

Nogen gange sker der ting man ikke havde forudset, og nogen gange skal de knap så muntre beslutninger træffes.

Mange overvejelser og afvejninger samt drøftelser er blevet gjort de sidste dage.  Og på baggrund af de seneste dages hurtige udvikling af Covid-19 har en enig bestyrelse i aften taget den tunge beslutning at aflyse vores forårsopvisning
d. 28.3. 2020.

Vi har forholdt os til diverse anbefalinger inkl. de seneste af i dag og beslutningen er truffet i fuld enighed. INGEN skal have ondt i maven over varetagelse af opgaver på frivillig basis.

På trods af aflysning er det vores holdning, at træning på holdene skal fortsætte som planlagt med sidste træninger fra 23.-27. Marts. Vi opfordrer og vil gøre vores til, at den sidste træning især på børneholdene vil blive så god som mulig - under de givne forudsætninger.

Planlagte forårsaktiviteter forventes gennemført som planlagt. Brochurer herom vil blive uddelt på holdene samt orienteret om på Hjemmesiden og Facebook.

Med stor beklagelse og på vegne af den samlede bestyrelse
i Stige Gymnastikforening

Formand Annemarie Madsen

Foredrag om Mindfulness

Torsdag d. 5. marts havde vi Lisbeth Fruensgaard på besøg til et spændende og engageret foredrag om Mindfulness. Lisbeth fortalte om konceptet og dets mange fordele, og publikum blev også selv engageret gennem nogle meditationsøvelser. Alt i alt synes vi det var en rigtig god og lærerig aften.

Tak til alle der deltog, det er altid dejligt når der bliver støttet op om vores arrangementer.

Vi linker her til nogle af Lisbeths øvelser, hvis man har lyst til at prøve lidt mere derhjemme: https://www.lisbethfruensgaard.dk/mindfulnes-ovelser/

88268511_680298592710139_3150974938207223808_n.jpg
89897352_2963595136993816_3304447816344010752_n.jpg

Nytårskur 2020!

Nytårskur søndag d. 5.1.2020.🏃🏽‍♀️

Søndag d. 5 Januar var der atter nytårskur i Stige gymnastikforening i samarbejde med Stigeløberne.

Solen skinnede og det var tørvejr, så ca. 140 mødte op ved Stige friskole for enten at gå 5 km, eller løbe 7,5 km. Jens Jacobsen bød velkommen på vanlig vis og styrede opvarmningen, inden starten blev skudt i gang. Der var nogle som løb og mange som gik turen, også med børn, barnevogne og lign.
I friskolens fællesrum var der dækket med de grønne duge og en flot buffet med kaffe, kakao, saft, frugt og masser af boller med pålæg stod klar. Et dejligt syn. Der var en hyggelig stemning med masser af snak den næste times tid.

Der var mange som benyttede lejligheden til at afprøve foreningens nye tiltag nemlig Jumping Fitness. Caroline og Amalie stod klar med instruktion, så alle fik det gjort rigtigt. Håber det har inspireret nogle til at få det afprøvet på holdet onsdag fra 17.30-18.30 (tilmelding på hjemmesiden).

Stor tak til Stigeløberne for afvikling af løbet, stor tak til alle der havde bagt boller og, til de damer som stod i køkkenet.

82122553_2574265045960966_5368466157995032576_n.jpg