Mandag eftermiddag d. 8/11 havde seniorholdet byttet den sædvanlige træning ud med julestjernevandring på gartneriet Møllerhøj.
Efter den smukke gåtur blandt alle stjernerne, hyggede vi os med julefrokost, julehistorier og fællessang.
Your Custom Text Here
Kære alle medlemmer! Der skal være Formandsskifte i Stige GF!
Annemarie Madsen stopper som formand.
Efter 16 år i bestyrelsen, hvoraf 8 år som formand, ønsker Annemarie Madsen nu at slutte formandsarbejdet i Stige Gymnastikforening. Ny formand skal derfor vælges ved næste Generalforsamling i januar 2022. Annemarie hopper af formandsstolen ved samme lejlighed, men understreger at hun naturligvis gerne hjælper den nye formand / den nye bestyrelse godt i gang. Interesserede er velkomne til at kontakte Annemarie for at høre nærmere på formand@gmail.com eller Tlf: 28265906
Samtidig kan meddeles, at der udover formandsposten bliver 3 pladser ledige som menige medlemmer af bestyrelsen. Til alle medlemmer inkl. instruktører og hjælpeinstruktører: Kom frit frem. Her har du chancen for at få indflydelse på din forening. Vi har det godt, der er styr på økonomien og vi hjælpes alle ad med diverse opgaver :)
Med venlig hilsen Bestyrelsen.
Den 21. november kl. 10-12 afholdes årets Juletræsfest for foreningens medlemmer og deres familie.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen og læs mere i invitationen, som deles ud på holdene i starten af november.
Vi glæder os til en hyggelig formiddag, hvor der måske også kigger en rar, rødklædt herre forbi …
- SGF
Torsdag d. 7. oktober .2021 var der førstehjælp/hjertestarter kursus for instruktører og bestyrelse i Stige Gymnastikforening. Søren Møller var en dygtig instruktør, som kyndigt hjalp os gennem aftenen på en underholdende måde, trods det alvorlige emne.
Kære medlemmer
Vi vil lige minde om, at der ikke er træning i næste uge (uge 42), da der er efterårsferie på skolerne. Det gælder alle hold.
Vi håber på at se jer alle igen efter ferien, og ønsker alle et godt efterår.
Mvh
Bestyrelsen
Så kom den store dag, hvor Anne Grete krog skulle have overrakt den fornemme og meget velfortjente Ildsjælepris. Dette foregik i GF Fyns lokaler i Overgade. Det var et meget fint og hyggeligt arrangement.
Anne Grete Krog har i mange år haft et hold i Søhus Hallen: kvinde styrk din krop. Både under Søhus Gymnastikforening, og nu i Stige Gymnastikforening. Her sørger hun sæson efter sæson for at kvinderne får sved på panden, hvert år med nye øvelser og nye redskaber.
De senere år har hun også været forgangskvinde for et udehold, hvor der trænes i naturen hver forår/sommer.
Hun har ligeledes under coronakrisen sørget for træning udendørs efter gældende retningslinjer, mange forskellige steder, og altid med det sociale i højsæde. Til slut er hun også en meget vellidt og arbejdsom næstformand i Stige Gymnastikforening.
Derfor er denne pris og de 20.000 kr. utroligt velfortjent.
Et stort tillykke til Anne Grete.
Sæsonen starter i næste uge, og det betyder at TILMELDINGEN TIL JUMPING FITNESS DEN 1. SEPTEMBER ER ÅBEN PÅ HJEMMESIDEN NU!
Første træning er onsdag den 1. septemper kl 17:30-18:30.
Tilmeldingen åbner på hjemmesiden 7 dage før hver træningsgang.
Vi ses!
Så er vi endelig klar til en ny sæson i Stige Gymnastikforening, og det har vi glædet os meget til.
I kan læse om alle vores spændende hold og kommende aktiviteter i det nye sæsonprogram herunder. Tilmelding starter d. 15. august her på hjemmesiden.
Vi glæder os til at se jer ude på holdene igen.
Mvh
Bestyrelsen
Stige Gymnastikforening, Stige, 5270 Odense N