Foredrag med Cykeldrengene - og jubilæumsreception

I anledning af foreningens 125 års jubilæum inviterer SGF til et foredrag med Cykeldrengene.
Foredraget starter kl. 19.00. 
Inden foredraget er alle velkomne til en lille jubilæumsreception fra kl. 18.00, hvor der siges et par ord og serveres lidt godt til ganen.

Nicklas og Emil er kendte for deres positive livssyn og inspirerende udfordringer og eventyr. De vandt sæson fem af 'Alene i Vildmarken' og har cyklet jorden rundt på kryds og tværs - senest over Grønlands indlandsis.

Om foredraget:
"I alle vores foredrag vil vi tanke jer med positiv energi, tale om selvudvikling, have fokus på fællesskab, motivation, mål, drømme og hvordan DU når dem! Vi garanterer, at du vil gå fra vores foredrag, med et kæmpe smittende smil på dine læber. Hold kæft, vi har det godt!"

Tilmelding er gratis, men nødvendig. Der er begrænsede pladser, så hvis du bliver forhindret kan du videregive din billet eller give os besked.

Alle er velkomne til at købe billetter, både nuværende SGF-medlemmer og andre interesserede.

Køb billetter her

Cirkus Flik-Flak workshop!

SGF inviterer til cirkussjov!

I anledning af foreningens 125 års jubilæum har vi arrangeret besøg af Cirkus Flik Flik, som vil lave cirkus-workshop med masser af sjove aktiviteter for børn og unge i alle aldre.

Cirkus Flik-Flaks workshop indholder de forskellige cirkusdisipliner som jonglering, trapez, balancekugler, linedans, stylter, diabolo, et-hjulede cykler, m.m.

Det foregår den 6. november i Søhushallen fra kl. 15.00-17.00.

Tilmelding er gratis, men nødvendig af hensyn til plads og ressourcer på dagen.

De voksne kan hjælpe til, se på eller hygge sig i fodboldklubbens cafeteria, hvor vi giver en kop kaffe. Dem der har lyst kan også være aktive og prøve en kort omgang SMART-træning imens børnene flik-flakker rundt.

Tilmelding under Arrangementer

Trænerens dag!

"Søndag den 25. september er det 'Trænerens dag', hvor vi alle på tværs af hele idrætsverdenen siger tak til og hylder de fantastiske trænere, vi har derude. Trænerne i de danske idrætsforeninger gør et eminent stykke arbejde, og uden deres ukuelige entusiasme og hårde flid, ville vi ikke have det foreningsliv vi har i dag."

(Citat GymDanmark.dk sept. 2022)

Også internationalt holdes denne dag i hævd med hyldest til de millioner af trænere, der findes overalt i verden, - som næsten alle arbejder på frivillig basis.

Lad os derfor også i Stige Gymnastikforening på denne dag bringe en hyldest og et kæmpe TAK til vore trænere, hos os kaldet instruktører. Vi har vi ikke mindre end 26 instruktører og 11 hjælpeinstruktører i fuld gang denne sæson.

Alle gør I en fantastisk indsats for at vore medlemmer, små som store, uge efter uge kan få god træning og oplevelser i rare og sjove fællesskaber. Vi er jer dybt taknemmelige - Tak for jer

Med stor tak og hilsen fra Bestyrelsen.

Stige Gymnastikforening ved Landsstævnet 2022

Igen i år blev der holdt Landsstævne for tusindvis af danske gymnaster. 21 friske gymnaster fra Stige Gymnastikforening var taget til Svendborg for at deltage i stævnet, og herunder kan du læse om deres gode oplevelse, og hvorfor du selv bør deltage næste gang Landsstævnet afholdes! Du kan også se nogle udvalgte billeder fra dagene😊

Instruktørkursus i Søhushallen

Der var livlig aktivitet i Søhushallen søndag 28.8. hvor instruktører og hjælpeinstruktører i Stige GF fik undervisning og gode råd fra 2 særdeles kompetente instruktører.

Tak til alle for en kæmpe indsats inkl. alle børn, som lagde kroppe til og til redskabsholdet, som kørte og slæbte frem og tilbage !! 😄 😄

Ny instruktør søges!

Hallo i Stige, Søhus , Lumby med opland!

Mon ikke her bor en kommende instruktør til vores forening = Stige Gymnastikforening, som gerne vil arbejde med de “meget voksne“ (55+) og meget gerne med store bolde som redskab, noget af timen?

Vi mangler DIG og du vil gøre en forskel !

Tiden er torsdag eftermiddag på Stige Friskole, fra uge 35 = 30. August 3022; en times træning mlm 15 og 17. Du vælger selv. Bolde har vi og en del medbringer selv. Behøver du en opgradering, finder vi nok et kursus.

Kontakt os hurtigst muligt, så vi kan lære dig at kende, på : Sgf.formand@gmail.com eller tlf. 28959864. Læs mere om foreningen på www.stigegf.dk.

Hilsen Bestyrelsen