Løbeholdet og TOP inviterer til træningsaften på Stige Ø onsdag d. 1. juni fra kl. 18.30 – 20.00.
Formålet med arrangementet er at have en sjov og hyggelig, men også udfordrende aften, hvor vi både får pulsen i vejret med løb og ømme muskler med diverse øvelser.
Træningsaftenen bliver bygget op således
- 18.20: Vi mødes på parkeringspladsen ved Stige Ø
- 18.30-18.45: Fælles opvarmning
- 18.45-19.45: Løbetræning og øvelser for hele kroppen
- 19.45-20.00: Afslutning på P-pladsen
Det er vigtigt at understrege, at alle kan være med. Det handler ikke om at være en hurtig løber eller stærk som en okse, men derimod om at have lysten til at udfordre sig selv, og have det sjovt med andre medlemmer i foreningen.