CORONA AFLYSNING

Denne besked er sendt ud til alle foreningens medlemmer:

Til alle instruktører/ gymnaster / medlemmer i Stige Gymnastikforening !

I har nok alle hørt eller læst om de nye restriktioner omkring corona-pandemien, som vores statsminister meldte ud i går fredag 23. oktober 2020.

De vigtigste budskaber for vores forening er, at forsamlingsforbuddet er nedsat til 10 personer i de kommende 4 uger og at der er øget krav om brug af mundbind - m.m. Dog er der undtagelse for børne-/ungehold op til 21 år. Disse har lov til at forsætte med nuværende antal deltagere.

For at få ro til at få helt styr på konsekvenserne for os alle og få de praktiske anvisninger for både instruktører og gymnaster på plads, ser vi os nødsaget til at lukke ned for træning på ALLE hold i den kommende uge 44 = 26.-31. oktober 2020.

Vi forventer helt klart, at træningen på alle børnehold fortsætter fra uge 45 og alle voksenhold så hurtigt som muligt.

På vegne af den samlede bestyrelse, AnneMarie Madsen, formand.

Hold jer orienteret på mail, hjemmesiden og Facebook