Kære alle medlemmer, pårørende til medlemmer, instruktører, hjælpeinstruktører, sponsorer og andet godtfolk!
Stige Gymnastikforening fylder 125 ÅR på mandag 7. novmeber 2022, og vi glæder os SÅ MEGET til at fejre dagen / jubilæet sammen med mange af jer, både søndag og mandag :)
I den forbindelse er vi i bestyrelsen blevet spurgt til evt. gaveønsker.
For det første ønsker vi mest af alt, at foreningen kan fortsætte sit gode virke i mange år fremover, på baggrund af det gode arbejde og samarbejde mellem bestyrelse, instruktører, medlemmer og sponsorer, samt den gode støtte og opbakning, vi møder og får.
Tusind Tak for det !!
Men hvis nogen derudover ønsker at betænke foreningen med en konkret gave, har vi ønske om pengedonationer som tilskud til aktuelle behov:
- en J-vogn (fra PE-redskaber) til opbevaring og transport af den nye Air-track springbane på friskolen, indkøbt dette år. For nuværende må den ligge på gulvet eller stå på højkant i redskabsrummet, hvilket er både uhensigtsmæssigt og tungt at håndtere for dem, der skal bruge den.
- evt. indkøb af trådløse højttalere, som vil gøre os mindre afhængige af de eksisterende musiksystemer på friskolen og i Stigehallen. Begge steder har instruktørerne på det seneste oplevet en del problemer med at få sig koblet på / få lyd igennem > lektionerne er gennemført uden musikledsagelse. Det er bare ØV !!
- bliver der råd til mere vil vi forhøre os på alle hold, hvad der mest er ønske om :)
Donation kan indbetales via Mobil Pay til 75150 eller overføres til konto: 0828 0003814408.
Vi vil blive glad for hver en krone :)
På vegne af bestyrelsen i SGF - Anne Grethe Krogh, formand.