Kære Instruktører, hjælpeinstruktører og medlemmer
Allerførst vil vi fra bestyrelsen ønske jer et RIGTIG GODT NYTÅR!! Vi håber i alle er kommet godt ind i 2021.
Vi er desværre endnu ikke på vej til at åbne op for vores aktiviteter i SGF, hverken for børn eller voksne. Dette er vi selvfølgelig meget kede af. Der er jo ikke noget vi hellere vil, end som alle andre, at komme tilbage til normale tider.
Som tidligere nævnt er det vores statsminister Mette Frederiksen, der bestemmer. Der bliver ingen træning før tidligst d. 18. Januar 2021. Hvad der sker derefter, om vi må starte normalt, starte med de 10 personer eller noget helt tredje er der ingen, der kan spå om. Vi må afvente nærmere information.
Vi har som før omtalt besluttet at rykke vores generalforsamling til 25. Februar 2021, hvilket vi håber bliver en mulighed. OBS Vi mangler stadig en ny kasserer. Går du og overvejer/ønsker du at høre lidt om opgaverne så kontakt Annemarie Madsen sgf.formand@gmail.com eller Gunde Jepsen stigegf.kasserer@gmail.com
Vores opvisning i Stige hallen d. 15. Marts er der nok heller ikke den store chance for vi kan afholde. Måske kan det erstattes af noget udendørs eller afvikles senere?? Dette er heller ikke muligt at afklare lige nu.
En ting er dog helt sikkert. Stige gymnastikforening vil gøre alt for at det hele kommer i gang så hurtigt som muligt. Vi har så mange dygtige og engagerede instruktører og hjælpere samt dejlige medlemmer, som brænder for at komme i gang igen. Vi kan bare ikke sige noget om hvornår.
Med mange hilsner fra
Bestyrelsen Stige gymnastikforening