Vi mangler en ny Kasserer.

Kære medlem af Stige Gymnastikforening

Da vores kasserer Luise Christensen har set sig nødsaget til at trække sig fra bestyrelsen grundet et krav fra ny arbejdsgiver, står vi pr. 1. november uden kasserer i Stige Gymnastikforening.

Luise Christensen og den øvrige bestyrelse er ked af situationen, men har fuld forståelse for Luises situation.

Derfor appellerer vi nu til vores medlemmer om hjælp til at finde en ny kasserer – så hvis du kender en eller selv går og tænker det kunne være noget for dig, så hører vi rigtig gerne fra dig.

En forening fungerer ikke uden en kasserer og derfor skal vi have fundet en løsning hurtigst muligt. Luise vil selvfølgelig hjælpe en ny kasserer i gang. Så hjælp os med at bakke op om vores sunde og velfungerende forening, så vi fortsat kan have en super forening i fremtiden, med masser af hold til gavn for både børn, unge og ældre i Stige og omegn.

Kontakt enten Luise Christensen på 20321502 eller Formand Annemarie Madsen på 28265906 hvis du har løsningen eller gerne vil høre mere om bestyrelsesposten.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Stige Gymnastikforening