OBS OBS OBS!! Vores forårsopvisning i Stigehallen d. 28.3.2020 AFLYSES!!

Kære alle medlemmer, instruktører, hjælpeinstruktører og forældrehjælpere i Stige Gymnastikforening!

Nogen gange sker der ting man ikke havde forudset, og nogen gange skal de knap så muntre beslutninger træffes.

Mange overvejelser og afvejninger samt drøftelser er blevet gjort de sidste dage.  Og på baggrund af de seneste dages hurtige udvikling af Covid-19 har en enig bestyrelse i aften taget den tunge beslutning at aflyse vores forårsopvisning
d. 28.3. 2020.

Vi har forholdt os til diverse anbefalinger inkl. de seneste af i dag og beslutningen er truffet i fuld enighed. INGEN skal have ondt i maven over varetagelse af opgaver på frivillig basis.

På trods af aflysning er det vores holdning, at træning på holdene skal fortsætte som planlagt med sidste træninger fra 23.-27. Marts. Vi opfordrer og vil gøre vores til, at den sidste træning især på børneholdene vil blive så god som mulig - under de givne forudsætninger.

Planlagte forårsaktiviteter forventes gennemført som planlagt. Brochurer herom vil blive uddelt på holdene samt orienteret om på Hjemmesiden og Facebook.

Med stor beklagelse og på vegne af den samlede bestyrelse
i Stige Gymnastikforening

Formand Annemarie Madsen