Ledige pladser og sænkede priser
Efter nytår har vi som altid sænket hold-priserne for resten af sæsonen, som slutter d. 25. marts. Det er en god mulighed for at prøve noget nyt, få lidt ekstra motion ind i hverdagen og tage del i flere fællesskaber.
Her kan du se, hvilke hold der lige nu har ledige pladser. Del gerne budskabet og tag en ven under armen.
Vi glæder os til at tage imod jer!
Indkaldelse til generalforsamling
Glædelig jul!
Årets nytårskur
En eftermiddag med Cirkus Flik Flak
I anledning af foreningens 125-års jubilæum blev alle børn i Stige Gymnastikforening inviteret til sjov og leg med Cirkus Flik Flak, den 6. november.
De dygtige folk fra Cirkus Flik Flak havde alverdens cirkus-udstyr med til Søhushallen – selv en stor trapez-gynge! Efter introduktion og demonstration blev børn (og voksne) sluppet fri og fik mulighed for at prøve det hele af. Det var sjovt, udfordrende og underholdende – og alle gjorde det så godt!
Vi takker for en god eftermiddag!
- SGF
125 års jubilæum
Kære alle medlemmer, pårørende til medlemmer, instruktører, hjælpeinstruktører, sponsorer og andet godtfolk!
Stige Gymnastikforening fylder 125 ÅR på mandag 7. novmeber 2022, og vi glæder os SÅ MEGET til at fejre dagen / jubilæet sammen med mange af jer, både søndag og mandag :)
I den forbindelse er vi i bestyrelsen blevet spurgt til evt. gaveønsker.
For det første ønsker vi mest af alt, at foreningen kan fortsætte sit gode virke i mange år fremover, på baggrund af det gode arbejde og samarbejde mellem bestyrelse, instruktører, medlemmer og sponsorer, samt den gode støtte og opbakning, vi møder og får.
Tusind Tak for det !!
Men hvis nogen derudover ønsker at betænke foreningen med en konkret gave, har vi ønske om pengedonationer som tilskud til aktuelle behov:
- en J-vogn (fra PE-redskaber) til opbevaring og transport af den nye Air-track springbane på friskolen, indkøbt dette år. For nuværende må den ligge på gulvet eller stå på højkant i redskabsrummet, hvilket er både uhensigtsmæssigt og tungt at håndtere for dem, der skal bruge den.
- evt. indkøb af trådløse højttalere, som vil gøre os mindre afhængige af de eksisterende musiksystemer på friskolen og i Stigehallen. Begge steder har instruktørerne på det seneste oplevet en del problemer med at få sig koblet på / få lyd igennem > lektionerne er gennemført uden musikledsagelse. Det er bare ØV !!
- bliver der råd til mere vil vi forhøre os på alle hold, hvad der mest er ønske om :)
Donation kan indbetales via Mobil Pay til 75150 eller overføres til konto: 0828 0003814408.
Vi vil blive glad for hver en krone :)
På vegne af bestyrelsen i SGF - Anne Grethe Krogh, formand.