Åben for tilmelding

Tilmeldingen er åben og der er allerede over 300 tilmeldte.

Flere af holdene er der venteliste på, andre hold nærmere sig max tilmeldte, så det er med at skynde sig inden det er for sent.

Så tag naboen/vennen eller et familiemedlem under armen og skynd jer at tilmelde jer.
Det værste der kan ske er at i kommer i form. :-)

Mvh
Bestyrelsen

Tilmelding åbner d. 13-08-2017 kl 09.00

Så er det fra på søndag kl. 9.00, at man kan tilmelde sig alle hold i Stige Gymnastikforening.
Vi håber, at se en masse gamle såvel nye medlemmer, der vil benytte sig af vores brede udvalg af hold.

TILFØJELSER TIL DEN HUSSTANDSOMDELTE FOLDER

Husk at der fortsat kan løbes både mandag og onsdag. Derudover er der mulighed for at hoppe op på cyklen hver onsdag samtidig med løberne. Kontakt evt. løbeholdet for mere information eller se hjemmesiden www.stigegf.dk for hele holdbeskrivelsen vedrørende løberne.

Derudover kan vi byde velkommen tilbage til Anne König der har sagt ja til at være instruktør sammen med de Maria, Louise og Karoline på Rend og Hop.

Tag et kig på www.stigegf.dk og se om der ikke er et hold eller to der er noget for dig - der er ingen begrænsninger for, at dyrke en masse motion i Stige Gymnastikforening . Vi glæder os til at se jer alle til holdstart i uge 35.

Mvh
Bestyrelsen

God sommer - vi ses i den nye sæson!

Stige Gymnastikforening ønsker alle medlemmer en god sommerferie - med tak for denne sæson! Husk tilmelding til den nye sæson åbner søndag d. 13. august kl. 9.00 her på hjemmesiden. Vi står igen i år klar med et fyldt program med en masse gode hold
- hold øje med postkassen, den grønne folder omdeles i ugerne 30-31. 

Spirrevipperne & Troldeungernes fastelavnsfest

Spirrevipperne & Troldeungerne havde en fantastiske fastelavnsfest i SGF regi, mandag d. 6. februar.

Vi var så heldige at gymnastik foreningen havde boller og kakao til overs fra ”nytårskuren” 2017. De blev doneret til Spirrevipperne og Troldeungerne med bud på at indbyde alle hold til en fastelavns arrangement på stige skole. Med en festlig indbydelse og flot pyntede tønder, mødte omkring 100 personer op til en skøn eftermiddag.

Et meget flot syn mødte os – da rigtig mange børn mødte op udklædt. Fint og virkelig fantasifuldt! Efter startsange og ”Kan du gætte hvem jeg er?” Samt leg med balloner og fluesmækkere gik vi i gang med den STORE – slå katten af tønden!

I to rækker foran stor- og lille tønden blev der på skift slået til ”katten”. Nogle forældre hjalp ….indtil kattekongerne og katte dronningerne blev fundet. Se billeder at de heldige med kroner på hovedet. Alle fik flotte slik poser inden der blev indtaget boller, kakao og kaffe til forældrene.

En dejlig snak blandet deltagerne var at finde i salen. God stemning og TAK for alle tiders gode ide fra SGFs bestyrelse til arrangementet her.

Tak for opbakning blandet forældre med børn.

VH Winnie og Mette

Nytårskuren 2017

Søndag d. 8.1.2017 var der den årlige nytårskur i Stige Gymnastikforening. Efter en fin opvarmning ved Jens Jacobsen blev alle fremmødte sendt ud på enten en løbe eller gåtur. Det var dejligt mildt vejr, så det var bare at komme afsted. Der var både hurtigløbere, gående med hunde, barnevogne og lign. Der var også tid til en god snak.

Ved mål var der boller, varm kakao, kaffe og frugt på friskolen, hvor foreningen havde dækket op med de grønne duge. Her var ligeledes en god snak og hygge. Ved 13 tiden pakkede vi det hele sammen igen.
Da vi desværre ikke helt var så mange fremmødte som vi havde forventet, var der en del overskud, som bliver brugt til fastelavnsfest for de yngste i foreningen. Så mange tak til alle som har bagt boller til dagen. Det er så flot i stiller op hvert eneste år, tak til Henny for den store hjælp i køkkenet. En stor tak til løbeholdet for jeres store indsats med opstilling af stole og borde samt planlægning af ruterne.

Vel mødt næste år, Søndag d. 7.1.2018. Hvor vi igen er klar med en løbetur for de ihærdige og gåture for hele familien. 

Minde ord for Lene Vistesen

Det er med stor sorg at, Lene Vistesen er gået bort. Vi tænker på den svære tid Lene og hendes familie har været, og må gå igennem efter Lene's bortgang.

Lene kom til SGF i foråret 2010, hvor hun var med til at introducere Zumba for hele Stige by og omegn. Rygtet gik hurtigt og Stigehallen blev samlingsstedet, hvor der til stor overraskelse troppede 300 forventningsfulde kvinder op til forventningerne om at skulle blive rystet godt igennem til nyheden om det nye hold der hed Zumba. Som vi alle kender Lene, tog hun det hele i stiv arm og lod sig ikke afskrække af alle de fremmødte, hun dansede blot bare derudaf og var dermed til at skabe en ny trend i SGF. Det blev i de kommende sæsoner til rigtig mange Zumbatimer for både Lene og vores medlemmer i Stige.

Lene havde altid mod på mere og derfor skulle der også afprøves nye tiltag løbende.  I sæsonen 2010/2011 kom nyheden Zumba Tomic på programmet, hvilket trak mange små piger til. Børnene så frem til, når Lene hentede dem direkte fra SFO for at de skulle med hende ned og danse igennem.

I sæsonen 2011/12 kom Zumba Gold til. Et hold hvor det gik lidt langsommere og alle kunne derfor være med. Lene havde en evne til hele tiden at følge med og snart var der også Zumba Sentao på programmet. Ikke mindre end fire hold i træk på samme dag havde Lene en overgang. Hun mødte altid velforberedt og glad op og hun var i den grad værdsat hos ældre såvel unge og børn. 

De seneste sæsoner har Lene haft holdene Zumba Kids Jr, Kids Fitness Dance, Crossdance og Crossdance Soft, med en fyldt gymnastiksal hver gang. 

Lene var kendetegnet som person med en enorm vilje og lyst til at ville give hvad hun havde lært, igennem dansen og Zumba, videre til alle på sine hold og uanset om helbredet svigtede hos Lene, efter hun blev syg, var hun på sine hold til det sidste. 

Ære være Lene´s minde.

Nytårskur

Stige Gymnastikforening og løbehold vil igen i år inviterer dig, din familie og venner til årets første arrangement.
Vi indbyder til frisk luft – motion og ikke mindst socialt samvær.
 

Søndag den 8. januar 2017 kl. 11.00


Du kan vælge mellem at løbe 7,5 km eller gå 5 km.

Start: P-pladsen ved Stige Forsamlingshus

Mål: Vel i mål ved forsamlingshuset, vil SGF være værter for lidt at varme sig på og lidt til maven.

Hvad enten du løber eller foretrækker at gå, vil ruterne bringe dig rundt i Stige og omegnen.
 

Det er gratis for alle at deltage.


Vel mødt
Stige Gymnastikforening